Appelsinpie med marengs, forrygende lækker pie, fyldt med appelsincreme og dækket med marengsmasse. Serveres med koldt flødeskum til.
Det er en kage, som egner sig fortrinligt til dessert eller også, når lækkersulten er størst.
Opskrift : Birgitta Frantzen 1964
APPELSINPIE MED MARENGS
piedej
200 g smør eller margarine
250 g mel
2 spsk. vand
1 knsp. salt
1 spsk. sukker
appelsincreme
4 æggeblommer
80 g sukker
2 spsk. appelsinsaft (evt. juice)
4 blade husblas
reven skal af 1-2 appelsiner og 1 citron
2 æggehvider
4 spsk. sukker
marengsmasse
3 æggehvider
6 spsk. sukker
Smuldr mel og fedtstof sammen. Kom salt og sukker i og saml dejen med koldt vand. Sæt dejen koldt i køleskabet evt. natten over.
Beklæd en pieform med 2/3 af dejen. Rul resten af dejen ud i stykker, som sættes rundt i kanten af pien. Pensl kanten med sammenpisket æg eller æggehvide.
Bag pien i ovnen ved 225 grader i ca. 25 minutter, til den er gylden og gennembagt.
Læg husblasen i blød i koldt vand ca. 1/2 time. Pisk æggeblommerne med sukker og appelsinsaft. Varm det forsigtigt op til cremen er jævn og kom den opvredne husblas i. Afkøl cremen under jævnlig piskning.
Pisk de to æggehvider meget stive og bland dem med 4 spsk. sukker. Kom reven appelsin- og citronskal i og vend det forsigtigt i den afkølede appelsincreme. Fyld cremen i den bagte pie.
Pisk æggehviderne stive til marengsen. Kom 2 spsk. sukker i og pisk igen kraftigt. Det sidste sukker vendes i.
Stil kagen på en lagkageform eller lignende og dæk cremen med marengsmassen.
Sæt kagen lavt i ovnen og bag den ved 200 grader, til marengsen er gylden.
Servér pien med koldt flødeskum til.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.