Små, fine hjertekager, lagt sammen med smørcreme, er en god kop kaffe værdig.
Der bliver 15-20 hjerter af portionen.
Opskrift : Ellen Holme 1962
HJERTEKAGER
dej
100 g mel
2 spsk. kartoffelmel
110 g margarine
2 spsk. vand
1 spsk. sukker
1 æggehvide
8 mandler
1 spsk. sukker
1 portion smørcreme
125 g smør
100 g flormelis
1 æg
1 tsk. reven citronskal eller 2 tsk. vaniljesukker
Smørret blødgøres og piskes let og luftigt med flormelis. Ægget piskes sammen og piskes i, lidt efter lidt. Cremen smages til med krydderi.
Til dejen sigtes melsorterne sammen og margarinen smuldres i melet. Vand og sukker kommes i og dejen samles og æltes ensartet. Den rulles tyndt ud på et stykke melet plastik og udstikkes med hjerteform til 30-40 hjerter, afhængig af størrelse.
Halvdelen af kagerne pensles med æggehvide.
Mandlerne hakkes meget fint, (men smuttes ikke) og blandes med sukkeret.
De smurte kager dyppes i mandelsukkeret.
Kagerne bages lysebrune i ca. 6 minutter i en 220 grader varm ovn på øverste rille.
De bliver mindre, men højere under bagningen.
Når de er helt kolde, lægges de sammen to og to med smørcreme, så de sukkerdryssede kager danner øverste lag af medaljerne.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.