Honningkagen går aldrig af mode. Den har altid været der i forskellige afskygninger og selv om den har sin sæson i juletiden, er den dejlig året rundt med sin dejlige krydrede smag.
Herthas honningkrans er overtrukket med chokolade og pyntet med halve, smuttede mandler.
Opskrift : Lilian Kaufman 1972
HERTHAS HONNINGKRANS
dej
250 g mel
150 g smør eller margarine
200 g honning
50 g melis
3 æg
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. stødte nelliker
chokoladeovertræk
200 g smeltet mørk chokolade
1 spsk. usaltet smør eller palmin
25 g mandler
Rør fedtstof og sukker hvidt og blødt. Lun honningen let og rør den i. Rør rigtig godt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør igen godt.
Bland de tørre dele, mel, krydderier og bagepulver og rør dem i dejen.
Smør en randform godt og drys med rasp. Fyld honningdejen heri.
Bages i ovnen ved jævn varme, 175 grader i en times tid.
Lad kagen hvile lidt i formen, før den vendes ud og køler helt af på bageristen.
Sæt kransen på et passende fad.
Til overtrækket smeltes chokoladen over vandbad og røres blød med smørret.
Den må ikke blive for varm og der må ikke komme vand overhovedet i chokoladen.
Fordel nu overtrækschokoladen over kagen og pynt med halve, smuttede mandler hele vejen rundt øverst på kransen.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.