En både flot og lækker kage er denne lidt gammeldags choko-rand fra først i 70erne.
Kagen bages, flækkes, sammenlægges med moccacreme og drysses med flormelis.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
CHOKO-RAND
dej
100 g mel
175 g smør
125 g melis
3 æg
1 spsk. kakaopulver
1/2 tsk. vaniljesukker
rasp til formen
moccacreme
150 g usaltet smør
80 g melis
3 æggeblommer
3 spsk. vand
lidt stærk, kold kaffe
pynt
flormelis
Pisk æggene sammen og rær sukkeret i. Rør til det er hvidt og luftigt. Smelt smørret, uden at brune det og rør det i, når det er svalet noget af.
sigt mel, kakaopulver og vaniljesukker og rør det i.
Dejen fyldes i en velsmurt, raspdrysset randform.
Kagen bages i ovnen ved jævn varme, 175 grader i ca. 30 minutter.
Lad den hvile 5-10 minutter i formen, inden den løsnes, tages ud og afkøler på en bagerist.
Til moccakremen koges vand og sukker tyktflydende i 15-20 minutter. Tag trådprøven og dyp enden af en tændstik i massen. Dråberne skal være lange og kunne trækkes til tråde.
Sukkermassen svales lidt af og under kraftig omrøring tilsættes de sammenpiskede æggeblommer. Rør til massen er kold. Smørret røres blødt og tilsættes langsomt æggemassen. Smag cremen til med stærk kaffe.
Den kolde kage flækkes i to lag og lægges sammen med moccacremen. Læg kagen på et fad og drys den med sigtet florsukker.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.